Me-D-Strøm — Tankestrøm

 

For ikke så længe siden / Maj 2019/ deltog jeg i et 2 dags iværksætter kursus.  Det var super spændende. Vi var 12 forskellige kvinder med mange forskellige drømme og ideer.

Igennem de 2 dage, skulle vi lave en masse øvelser, der skulle være med til at hjælpe os til at finde ud af om det for os, ville være en idé at kaste sig over livet som iværksætter.

Vi gik igennem vores forudsætninger, vores marked, vores udfordringer og skulle til sidst lave en pitch. Jeg havde lavet en 2 minutters pitch, som på ingen måder var særlig god. Jeg var så nervøs, så det hele fløj bare ud af munden på mig, og vores underviser måtte hive det ud af mig /øf øf/

Vi hørte 2 oplæg af Michael Møller (Wertt.dk) og Gitte Stounberg (gittestounberg.dk) som begge fortalte os om hvordan deres oplevelser med at opstarte egen virksomhed havde været og hvilke udforinger de havde haft.

Vi fik også en opgave – Hvor er du nu og hvor er du om 3 år? – Vi skulle vælge 2 billeder, et for nu og et for om 3 år.

Billede 1: Jeg valgte et billede af en ko med sin kalv – lige nu er jeg en kalv der har det bedst sammen med sin mor i trykke rammer, men skal lære at stå på egne ben – tag det store spring. Billede 2: Her valgte jeg et billede af en mand og et barn der sidder ved en computer /det betyder/ – at jeg om 3 år, gerne vil have den mulighed at jeg kan lære fra mig, evt have en praktikant. Jeg har selv været i praktik og det gav mig rigtig meget, så det vil jeg gerne give lidt tilbage af.

Det var et rigtig godt kursus og det fik mig rigtigt til at tænke over, om det er denne vej jeg vil gå – og det er det – Så om ikke så længe starter jeg JUST SOLUTIONS op, en lille virksomhed der arbejder med kreative design løsninger til virksomheder.

Tankestrøm er en del af Business Kolding’s projekt Med Strøm – som hjælper kreative iværksætter i byen til at komme igang med deres forskellige virksomheder.

Leave a Reply